​

Lidt om mig.

​

Jeg er født og opvokset i Østjylland, Ajstrup, Beder, og Malling 12-13 km. Syd for Århus.

Fra jeg var 21 år, har jeg boet i København, og Milano (20 måneder, hvor jeg tog min første uddannelse).              Derefter bl.a. i en dejlig lejlighed på Amagerbrogade. Men hovedsageligt har jeg boet i ejerlejlighed i Brønshøj (11 år, ved København.). Og da jeg mødte min kone, som er fra Japan (og det er dejligt, og det har bl.a. lært mig bedre at kende, følelsernes naturlige hav), og vi fik barn nr. 2, så valgte vi at købe hus i Køge (midt 2013), det er vi meget glade for. Dejlig by, med ganske pæn størrelse, mange charmerende og gamle huse, rare mennesker, og natur og strand. Næstved er også en dejlig by, og også Ringsted synes jeg. Og Malmø.

HF enkelt fag. 4 fag.

Lavet kunst (kaldte det kunst-design, ca. 18 stk. ca. 80x100. Solgte dem alle (1988-1990).

Uddannelse til reklamebranchen (1990-92, Milano).

4årig uddannelse i psykologi og psykoterapi (helhedsorienteret psykoterapi, gestaltterapi, eksistentiel psykoterapi, 

parterapi, og familierådgivning, psykoterapeutisk institut, 2002-2006).

9 måneders uddannelse i Seitai japansk trykmassage (2012) (dejlig, effektiv og spændende måde og uddannelse. Bruger den desværre ikke rigtig. Men dog en smule på børnene og konen). 

​

Hvad kan man sige om mig.

​

Når jeg indimellem møder børnene fra mine to pigers 5 og 7ende klasse, så kommer nogle af drengene ofte lidt hen til mig, og siger, - hej xxxxxx's far, eller, - hej xxxxx's far (2-3 af deres pige venner siger dog også det samme, hvis de alligevel står tæt på), og vil gerne sige en sjov bemærkning (drengene), eller bare lige blive set, eller sige hej.

Det tror jeg de gør, fordi jeg har en lidt mere anerkendende tilgang, eller opmærksomhed, nok specielt på drengene (dog jeg også siger hej til de 2-3 piger, der sådan lige står der, bare lige for præcisionens skyld), og siger noget anerkendende til dem, eller noget der er lidt hyggeligt sjov i. Jeg gør det både naturligt (af mig selv), men faktisk også lidt bevidst, da jeg ved det er rart og givende, at blive set, hørt, og set som noget godt.

Jeg taler dog selvfølgelig også hyggeligt med de voksne (og synes det er rigtig hyggeligt, så det er ikke noget med at jeg trækker mig fra dem), men synes det er naturligt og hyggeligt, også at have en rar og hyggelig opmærksom-hed på specielt nogle af drengene. Måske specielt på de par drenge, som jeg hører er mest urolige. De ting tror jeg, jeg gør lidt mere end gennemsnittet.

Når jeg går tur med hunden, og møder nogle af drengene, måske specielt dem fra Hastrup Parken, også de større drenge, så kan jeg godt lide at hilse på dem, og måske lige udveksle et par anerkendende eller sjove sætninger, tror det giver noget godt, at opleve sig set som noget godt. Men det er jo også bare menneskelig og hyggelig væren. 

​

. Jeg kan godt lide ordet smukt. Ikke at jeg bruger det hele tiden. Men jeg synes der er meget smukt indeni menne-sker, i rigtig meget af det vi kan skabe (fra kunst og kunsthåndværk, til vandlås mekanismer, til rart og sjovt samvær med andre. Men jeg synes også der er meget smukt i verden, fra 1200 år gamle oliventræs haver (eller små sten-murs omkransede plantager) f.eks. ved Gardasøen, eller skønheden inde i mange af de gamle katolske kirker i Ita-lien, eller i Shinto-tempel områder i Japan, eller i spændende thriller film, eller i den varme tiltrækning imellem to som er begyndt at holde af hinanden. Ja jeg synes der er noget smukt i mange forskellige ting. Og så findes der selvfølgelig også trælse ting og ja dumme mennesker (men det tror jeg mest er noget på grund af barndommen og tidlig ungdom, grundet for lidt anerkendelse, og svigt f.eks. Men det er jo også godt, at noget kan forstås, så kan man høre, og tale om det, og gøre noget godt ved det).

. Men udover at der faktisk er mange forskellige ting som jeg synes er skønne eller interessante (lidt flere ting nævnt nedenfor), så er jeg ikke perfekt. Vi mennesker bliver kun til noget næsten perfekt i kombination med andre. 

Men ellers så er jeg faktisk meget normal som andre, og holder af mange helt normale ting. Jeg er heller ikke sådan en hellig en, og synes f.eks. at flirten imellem kønnene (eller samme køn) og det sansefulde i det, er noget af det naturlige og skønneste i livet og ved mennesker (vi er jo altså faktisk mennesker), altså på samme måde som musik, kunst, go mad, sport, og menneskeligt godt og hyggeligt samvær. 

Jeg kan dog godt li at løse ting, hvis der er et eller andet i huset, en ekstra lampe der skal hænges op, eller hvis den store havelåge risikerer at ramme muren, så har jeg sat et pænt mørkegrønt malet træstykke op, endda med et sort og polstret gummistykke på, så lågens hægte kan ramme det i stedet. Men ellers, ja så skal man også kunne slappe af, trække stikket som en hund eller en løve, og nyde både at være i ro, og nyde livet (det er de faktisk virkelig gode til i Japan, efter arbejde, og også f.eks. på Sicilien). 

 

. Selvom mit arbejde, er mit kald, min interesse, og glæde, at hjælpe mennesker til at få det godt, med glæde, og mere givende. Og arbejdet også er værdifuldt og spændende, fordi jeg synes, at alle mennesker er meget værdifulde og spændende. 

Så bruger jeg også en 3-4 timer om ugen, på at skrive på en bog. Den bliver lidt anderledes, meget svært ikke at sige mere, men rummende, ikke flad, men mere ligesom en farverig vase rummer, mange værdifulde og dejlige ting, fra gode råd til at være den man er, og godt selvværd, til god forældreværen, noveller, dejlige værdier omkring os, kritik af det som har negativ værdi (hvis det fylder for meget), anbefalinger til samfund, og fra smuk sanselighed imellem mennesker, til solidaritet, altså forskelligt som en flot vase kan rumme, ligesom verden også rummer.​​​  

​

​

 

​

. Jeg kan også rigtig godt lide at se Europamesterskaberne eller Verdensmesterskaberne i fodbold, eller selv spille fodbold med nogen, eller spille badminton (hver onsdag aften). Eller gå dejlige ture i naturen, høre den, mærke den, og lægge mærke til ting, også f.eks. en gammel hensunken mur. Eller at se på mennesker, eller ligge med en go bog af Murakami. Eller en spændende film, i forskellige genrer. Eller gå og bruge øjnene, næsen, og ørerne, i gaderne i Saló, Verona, Palermo, Malmø, Køge, Tokushima eller Osaka. Man kunne godt nævne flere ting, men vil i hvert fald tilføje, at jeg også finder dejlig værdi i det der har ånd, kan man sige. F.eks. i roen i en smuk italiensk kirke, og fornemme den største værdi der, kærligheden, og at hjælpe sin næste. Men også den værdi jeg fornemmer der - det både skønne, fine og sårbare ved mennesket, og skønheden i naturen. 

Men også at føle værdien i det spirituelle, når man f.eks. går rundt omkring eller i de japanske Shinto- eller buddistiske templer. Og de traditioner de har, f.eks. at man kan bede om ting, eller vise sin anerkendelse og glæde ved f.eks. den ånd der passer på et bestemt, mindre, men grønt og træ-bevokset bjerg, og passer på den der går ad stier gennem bjergets skov (siger man).        

 

​

​(fra reklamebranchen, til psykoterapi)

. Jeg arbejdede først i 12-13 år for reklamebranchen, på et kreativt felt (ikke fotograf), hvor jeg bl.a. arbejdede meget med farver.

Jeg havde rigtig god succes, og det var faktisk rigtig gode, sjove og spændende år.

. Men efter en 10 år blev det for mig lidt for overfladisk, det manglede de mere indre værdier og indre skønhed. 

. Jeg ville oprindeligt have været billedkunster (og lavede som 20-22 årig ca. 16 større billed-/kunst-design, som jeg alle solgte (desværre, ville gerne have beholdt et).

. Og da jeg siden jeg var ca. 17 år, også har holdt meget af, at læse gode bøger, og i perioder nød at læse en 7-8 bøger pr. år. Ikke hurtigt læste bøger, men den type man beriges af, vokser af, og specielt nyder, også fordi man følger forfatterens interesse, og de mennesker bogen handler om. Det var bl.a. bøger af Alberto Moravia (italiener) (samtlige), D.H. Lawrence, Carlo Levi, Lawrence Durrell, og Stendahl.

Ja, så mærkede jeg efter en 10 år i reklamebranchen, at jeg ønskede at komme tilbage til denne dybere skønhed i livet. Noget som indeholder det som kunsten også gør.

Jeg tænkte først på, at blive journalist (og gik faktisk til optagelsesprøve, blandt 1225 andre, noget af en oplevelse. Det gik faktisk godt, men kom ikke blandt de ca. 225 der til sidst blev optaget. Og det var jeg faktisk ret glad for (havde ikke lyst til, at være tvunget til, at skrive noget hver dag, heller ikke selvom planen var, at holde mig til kunst og kultur), for få måneder efter gik det op for mig, at jeg skulle selvfølgelig være psykolog eller psykoterapeut. Jeg havde ikke høje nok karakterer (10,5 krævedes der) til psykologistudiet. Men dette blev jeg sidenhen også glad for, specielt fordi psykologerne i dag, nærmest ikke må tilbyde andet end Kognitiv terapi.                                            Men jeg blev også hurtigt meget glad for den 4årige psykoterapeutiske uddannelse jeg valgte (psykologi, gestalt-terapi, oplevelsesorienteret psykoterapi, eksistentiel psykoterapi, parterapi og familierådgivning (specielt når et barn har det svært). Og det blev til 4 meget dejlige og spændende år. Jeg havde godt deltidsarbejde ved siden af, boede i god ejerlejlighed Brønshøj, lange løbeture ved Utterslev mose, og jeg havde bl.a. mine tre dejlige og interessante sommerferier til Sicilien, Palermo, Cefalu og Catania (mafiaens by, men også søde mennesker, og go kaffe).   

Året efter jeg (med flotteste feedback på fag og forståelse, på holdet. Ja undskyld, men det var jeg rigtig glad for),  så mødte jeg så min så søde og japanske kone (i København). Vi blev først viet i et Shinto Shrine i Japan. Og tre måneder efter gift i Brønshøj kirke, og lykken og eventyret var sat (ikke, at der ikke nogle gange har været konflikter, men vi har det varmt og godt sammen).

Først kontor i København i 8 år. Derpå, da vores nr. 2 blev født, købte vi så hus i Køge. Og nu har jeg så haft kontor her, i lidt mere end 11 år og det er jeg rigtig glad for.

Min kone er også rigtig glad for Køge, og vores to piger er blevet to glade, søde, omsorgsfulde, vidunderlige, frie, jævnligt og naturligt småskøre, og jævnligt udfordrende.. og krævende piger på 12 og 14 år. ​

​

​

Jeg er en person der har megen glæde indeni. Sådan tror jeg det altid har været. Men det skyldes nok, at jeg synes der er utrolig meget smukt og interessant i verden. Der er også en del dårligt, men det kan vi jo ændre på, hver enkel og i fællesskab, og ved ikke at tilpasse os det mest dårlige. Skabe en ny balance, mere sanselighed, mere samvær, mindre af det tomme (som f.eks. spil på nettet). 

​

​Læst bøger og frembragt brugbar viden om:

• Psykologi, forståelse af psyken

• Psykiatri, forståelse af psykens sygdomme

• Selvfølelsesmæssige sårbarheder og styring, som oftest skabt i barndom og ungdom

• Eksistentielle sår eller besværligheder

• Om børns udvikling

• Stress, angst og depression

• Spisestyring

• Om Parterapi.

• Om Familieterapi/Familierådgivning.

• OCD og tvangshandlinger

• ADHD, ADD og Autisme

• Og lign.

• Og ca. 150 romaner.​

​