Hvad er individuel samtaleterapi hos mig.
Man kan sige, at det altid handler om det specifikke problem, og ønske.
At dette skal løses, ja man kan sige, at man får det rart og rigtig godt (og dér hjælper det, at jeg har stor glæde ved, at løse ting). - For så kigger man efter det, som faktisk løser det (taler om årsager, og taler om og gør det som heler og løser genen og det sårbare og trælse problem).
Men, det som er lige så vigtigt hos mig er, at der er værdier i samtalen, værdier som kommer fra klienten, og værdier som kommer fra mig. Fordi der er utrolig meget værdifuldt i verden, og at tale om det som er værdifuldt løfter mennesket op. Det værdifulde kan være noget man bare lige taler lidt om, men jævnligt bliver noget af det værdifulde, også til en del af det, der hjælper meget på problemets løsning. Men igen, alene det at tale om det vær-difulde, højner også ens selvfølelse, og giver gode tanker og gode ideer. Så samtalen løser målrettet og fagligt pro-blemet, men er også god samtale, og har værdi på.
Dertil er det sådan, at klienten oftest er rigtigt ked af noget (indimellem kan en klient endda have haft de værste tanker), så meget at, at klienten har sagt til sig selv, jeg skal få talt om dette, jeg skal få noget forståelse, og hjælp til at komme af med det der tynger eller styrer.
Derfor er der plads til, også at være rigtig ked af noget, og få talt om det, og få hjælp til at komme i god, glad og gi-vende havn.
Eksempler kan være meget forskellige. Men det er godt at tale om det, så kommer der god løsning, og glæde igen.
Et eksempel kan være: Jeg havde en lærerinde/lærer, som ikke havde arbejdet som lærer i 7 år. De sidste 3 havde været på dagpenge og sygedagpenge (lettere depression, og tilbagetrukkethed). Hun/han havde gået hos en psykolog, men det havde ikke rigtig hjulpet så meget. Jeg kom i løbet af de første to samtaler frem til, at det handlede om sårbart selvværd, og en svag følelse af egen identitet (hvad er jeg for en, kan jeg være den jeg er). Hun/han havde derfor haft en svag tilgang til arbejdet som lærer, de første 4-5 år efter uddannelsen, ikke kunnet finde sine egne fødder på jorden, men gjort mere det de andre gjorde. Og hun/han havde dertil haft en udfordrende start de første 3-4 år, hvor hun/han havde skullet tage sig meget af nogle udfordrende elever. Vi talte om sammenhængen imellem det sårbare og det som blev svært. Og vi talte om årsagerne (hun/han var som barn og ung ikke blevet prioriteret, og der havde ikke været plads til hendes/hans følelser, derfor lavede vi også et par indrehelende øvelser). Jeg sagde at jeg ville gerne hjælpe hende/ham til godt og gladt selvværd, og gøde hendes/hans værdifulde og farvefulde Selvdele, identitetssider, så de blev brugbare, og givende, og så hun/han kunne have kærlighed til dem, og selvhvilen i dem.
Det gjorde jeg/vi så noget godt ved. Det gav noget rigtig godt i hende/ham, der kom holdning, fylde og glæde tilbage. Hvilket de også mærkede derhjemme i familien, og var rigtig glade for.
Hun/han havde skrevet næsten 200 jobansøgninger i løbet af de 2-3 år. Men de havde ikke givet noget, trods hun havde været på kursus i det. Jeg kunne fornemme at de kunne skrives bedre, også ud fra det selvværd hun/han nu havde fået (også selvom der lige manglede 15%) og med en mere tydelighed omkring hende/ham. Jeg hjalp hende- /ham med at skrive en ansøgning (ikke helt ordret, men indholdsmæssigt og værdimæssigt i forhold til de 3-4 indholdsportioner. Denne ansøgning gav en jobsamtale på en fin mindre skole. Vi talte da om, hvordan hun/han skulle gå til den samtale. F.eks. at være tydelig omkring alt (tydeligt sprog både om fakta, det positive/ambition og glæde, men også om det der kan være svært). Også hvis de kom ind på noget der havde været sårbart. Men ellers meget positiv også iforhold til erfaring, for nu havde hun/han det jo rigtig godt, og tale med stort gå på mod (et bjerg kan ikke væltes, og man kan ikke stoppe den der har mål, at lære de børn, at kunne det faglige de skal, og også hygge sig med dem, og kollegaer). En time efter blev hun/han ringet op, hun/han havde fået jobbet, og hun/han var meget glad, og også dem der hjemme var meget glade. For selvom den anden tjente rimeligt, så kunne de også godt bruge de 10.000 ekstra netto (det havde nogen gange været lidt stramt). Men selvværdet og hendes/hans indre glæde er og var det vigtigste (hun/han havde fundet ud af, at alt hvad hun/han var, var noget værdifuldt), både i hende/ham, og derhjemme, og specielt at hun/han faktisk klarede det med eleverne og de to klasser rigtig godt, selvhvilende, ved at vise hvem hun/han er, med overskud i situationer, fasthed, ved at udtrykke at der er plads til følelser, at konflikter bliver løst, men at det faglige faktisk var det vigtigste, og som hun/-han ville sørge for, at hver enkelt fik lært det de skulle kunne. Ting, håndtering og værdipunkter som vi havde haft tid til at tale om, inden hun allerede efter to uger skulle starte. Hun/han kom en 3 gange mere, for tryghed, selvværd, og for at tale om situationer (når vi mennesker hører sådan en historie, kan vi godt blive bekymrede, det er jo hårdt, kan hun klare det. Men heldigvis hørte jeg, at hendes kollegaer og lærere støtter godt op om hinanden og hjælper hinanden).
Hun/han har et godt hoved, er meget sympatisk, jeg ved hun/han stadig er meget glad for arbejdet, og stedet, og fylder mere, og er glad indeni. Nb. af værdifulde ting, fik vi også talt om en lidt mere givende tilgang til dem derhjemme, med mere fylde, og lidt mindre hensyn (hun/han havde været meget for hensynsfuld).
Hun/han var meget glad for hjælpen, og vil komme igen hvis der lige sker noget svært eller vanskeligt.
. Som nævnt kan eksempler være både meget forskellige, og samtidigt er der en del årsager og sammenhænge der ligner en del hinanden. Men altid er det enkelte menneske unikt, og skal have det godt på sin unikke måde, så den person kan være sig selv, med de farver, de dufte, de relationer, og de værdier og interesser den person har.
Individuel samtale terapi. De faglige måder/metoder.
- Først noget om gestaltterapi.
- Derefter om Helhedsorienteret psykoterapi.
- Derefter lidt forskelligt om helende samtaler.
- I højre side lidt nede, kommer der lidt om eksistentiel psykoterapi og oplevelsesorienteret psykoterapi.
Gestaltterapi kalder man ofte, trods det lidt stive navn, for den bredeste måde at samtale på, fordi den rummer forskellige gode ting. Fra væsentligst den gode menneskelige samtale, til forskellige bevidsthedsgivende/forståelsesgivende, helende, opbyggende og udviklende måder.
- Den narrative måde: (del af gestaltterapi) klientens fortælling, beskrivelse af erfaringer og om den man er, og god samtale.
- Det at blive bedre til, at være hele sig, også det sårbare, og det gode man er. Det bliver man bedre til, ved i samtalen at få mulighed for, at mærke sine følelser og tale om dem. På den måde bliver de gjort okay og forståelige. Og det er en god del af det, at komme til, at føle sig okay. Det er også med til, at man bliver bedre til, at fylde med det og den man er, de sårbare følelser og det gode man er. Det lærer også en, at blive bedre til, at tage ansvar for sine følelser (jeg har lært, jeg ikke er forkert bare fordi jeg har dem, så jeg kan godt sige dem, istedet for kun at reagere på dem). At føle sig mere okay og ikke forkert med sine følelser, er også en god del af det, der heler selve den dybere sårbarhed (når de kommer ud i lyset, bliver de til guld, og man bliver selv iorden/og til guld). Man bliver okay og mere fri i verden (både mere fri og mere tilknyttet/tættere til de andre og verden).
- Ansvar for Nuet (også f.eks. på denne måde: hver gang jeg kommer snyder jeg egentlig terapeuten lidt, ved for meget, at være meget overskudsagtig, istedet for, at lade det fylde noget mere, hvor psykisk sårbart jeg på flere måder har det. For først når jeg viser sårbarheden bedre, er jeg hele mig selv, og det i sig selv er grundanerkendelse, at jeg giver mig lov til at være her som jeg er (et eksempel på, at der også er ansvar i, at vise sin sårbarhed, ikke at man kan tvinge en person. Og jævnligt skal terapeuten støtte klienter, til at sætte ord på lidt mere af det svære, men det er helt okay). Men langt de fleste er dog gode nok til, at fortælle om de følelser som generer dem. I ansvaret for nuet, ligger også det, at tage ansvar for, at man gør noget uhensigtsmæssigt, f.eks. for ofte flygter fra mulige konflikter (som ellers kunne have været givende). Og det kan altså handle om, at gøre nye givende ting, og f.eks. at lære, at se på livet (og tænke), på en lysere og mere balanceret måde, og se mere af det skønne. Det kan også handle om, at tage ansvaret for, ikke at spille (hvis man f.eks. er spilafhængig. Eller træne mavemusklerne, hvis de ønskes i god form (for ansvaret kommer ikke udefra og hjælper en). Men gestaltterapi og helhedsorienteret samtale hjælper effektivt mennesket/-klienten til, at få bedre selvværd og f.eks. til, at komme af med angst, eller depression, og så bliver det lettere (og nogle gange automatisk), at gøre nye ting eller tænke mere lyst og givende. Imens f.eks. Kognitiv terapi alene handler om, at gøre nye ting og tænke mere givende, og faktisk ikke må interessere sig for fortid og årsager (menneskets liv), derfor bliver en del lidt skuffede (over Kognitiv terapi, og ofte hjælper kognitiv terapi ikke så meget på sigt).
- Psykoanalyse, er en god del af gestaltterapi. Som Yalom skriver et par steder 'man er nødt til at blive ved med, at have stor respekt for psykoanalytikerne, - for de heler stopper) ikke før de (sammen med klienten/mennesket) forstår grunden. At forstå grunden heler også ganske stærkt, og skaber bevidsthed og er ofte med til at skabe gennembrud (f.eks. heling af angst eller traume). Det kan være relevant her, enkelt at sige, at psykoanalyse er måden til, at skabe forståelse (og heler allerede noget). Og Psykodynamisk terapi har det analytiske i sig, men mere vigtigt, er det helende, styrkende og givende redskab (nedenfor er egentlig en beskrivel-se af de to sammen) . Jeg oplever nærmest hver gang, at når mennesket/klienten, i en dejlig, interessant og indre nærværende øvelse (ved fuld bevidsthed, kun med lukkede øjne), selv bevæger sig og bliver guidet enten, ind i en følelse (i den mærkede følelses og erfarings rum, et af de indre og sammenhængende rum), eller historisk tilbage til en f.eks. svær situation. Så heles bl.a. angst, traumer, styring, og ofte store dele af årsager til depression, med 70-100% (og er også medvirkende til helet selvværdsfølelse)(oftest skal sådanne øvelser laves en 2-3 gange). Og så heles resten via go, positiv, spændende, farvefuld, anerkendende og selvværdshelende sam-tale. Tænk på når du er frustreret over, ikke at kunne få cykellåsen monteret, men når du opdager og forstår hvorfor, så løser det sig. Psykoanalyse synes jeg lyder meget intellektuelt eller tørt. Så jeg vil tilføje, til det, at jeg egentlig ser dem (psykoanalytiske måder), som noget af det mest menneskelige, og derved altid en interessant, dejlig og givende tilgang. Det skal dog siges, at der i forhold til tema og problematik, ikke altid er brug for psykoanalyse, eller højst en lille spændende og givende variation af analyse. Og vigtigt, hvis man slet ikke bryder sig om tanken, så kan man godt komme til forståelse, heling og i givende havn, uden sådanne øvelser.
- Drømmearbejde. Bruger jeg jævnligt, men langt fra hver gang. Er en meget givende, og helende og præcis måde, at se og forstå, hvad der er klientens sårbarhed, udfordring eller problematik (igen heler forståelsen).
- Retning. Gestaltterapi og oplevelsesorienteret psykoterapi er holistisk og helhedsorienteret.
- Det var lidt om Gestaltterapi, som altså er en bred, menneskelig, helende og helhedsorienteret måde. Som altså har psykologisk kloge og helende elementer, men som økologiske rosiner i luksus grøden, altså i den bare gode, positive, omsorgsfulde, rummende, spændende, modne og anerkendende samtale.
Helhedsorienteret psykoterapi:
Helhedsorienteret psykoterapi er noget centralt. Og for at beskrive det giver det mening, at bruge ordet - ikke.
Det vil sige, at det f.eks. ikke kun handler om at forstå (psykoanalytiske måder).
Og ikke kun handler om, at lære nye givende tanker og givende handlinger.
Og ikke kun handler om den anerkendende og selvværdshelende samtale.
Og ikke kun handler om Angstfølelsen eller utryghedsfølelsen og følge følelsen for, at forstå den, og være ved den, og derved hele den (også ved den selvkærlighed, styrke og det gode man har med).
Men at det handler - sammenhængende (holistisk) om noget af hver. Fordi vi er hele mennesker, med erfaringer, følelser, tanker, handlinger, ønsker/drømme, og behov og ønske om, at blive set som vi er og som fine og værdifulde.
At det hele er der (alle de gode vitaminer) gør ikke, at der så er for meget. Det er mere i menneske-synet, at det hele er der. Så hvis klienten vil fortælle om noget bestemt, så lytter man til det og taler om det, eller hvis klienten beskriver angstfølelsen, så følger man den, og finder heling og guld.
Denne måde viser den selvfølgelige sammenhæng, og klienten bliver mere hel og bevidst.
Den kræver ikke mere end andre måder, tværtimod er den ganske effektiv (som proteinbar) og righoldig, fordi der er lys og plads til meget, og derfor heles og vokser meget (som mange skønne blomster og planter, der har været under skygge.
Det helhedsorienterede måde har samtidig også interesse for klientens/menneskets fysiske følelser, både f.eks. for jævnlige hovedpiner, spændinger, og f.eks. lidt svært ved, at trække vejret godt ned gennem brystet og ned i maven (og man kan blive klog på hvad der strammer ved luftrøret/brystet, hvilken følelse, og hvad kommer den af indeni, forståelsen opløser og heler).
Det helhedsorienterede betyder også, at man bestemt også taler om nyere erfaringer, om ens farver, ens personlighed (styrker identitetsfølelsen), ens interesser, ens glæder, og om de ting og oplevelser der er værdifulde, og om de par vigtigste ønsker og drømme man måske har.
Det helhedsorienterede kan også handle om ens relationer til ens familie, forældre, søskende og måske ens veninder og venner.
Men det handle ikke lige meget (lige stor mængde) om alle de nævnte ting, eller rettere sagt, noget mærkes meget givende, at give plads, og noget andet behøver en smule mindre plads. Og så kan det være lidt omvendt, eller lidt anerledes for en anden klient/menneske.
Når man beskriver det sådan, kan det måske lyde meget fyldigt. Men egentlig er det bare naturligt indhold i en samtale, der f.eks. kunne handle om, hvad der ligger i tyngden i min/klientens depres-sion, og det at gå opad nogle forstående, værdifulde og givende trappetrin, og med anerkendelse og gode ideer, da se at man nu er kommet op i lyset, energien og glæden igen.
Mens Kognitiv terapi er mere to-dimensional /flad, og mere handler om, at lære klienten, at tænke anerledes og handle anerledes, for af den vej, at få det bedre. Dette har på nogen en hurtigt bedrende virkning (men på andre hjælper skaber det ikke rigtig nogen bedring). En stor ameri-kansk undersøgelse fra ca. 2003, viste at sårbarheden, f.eks. depressionen rigtig ofte vender tilbage efter ca. 8-9 måneder, fordi årsagen er ubearbejdet, ikke talt godt nok om, og ikke oplevet hørt og forstået af terapeuten, og også styrken i det anerkendende mangler ofte.
En Psykoterapeut eller en Psykolog skal skabe lys hvor der er mørke.
Enkelt set findes der indeni to slags lys, frygten, angsten og sårbarhedens lys, som ved at blive fundet, talt om og forstået, kan heles helt (specielt når man også heler selvværd og selvkærlighed).
Og så er der Selvkærlighedens og Selvets lys (som siger - jeg har god kærlighed til mig selv, jeg er okay som jeg er, jeg synes jeg er noget rigtigt godt som jeg er, jeg er noget ligeværdigt med andre), som kan tændes, eller skrues op for (hvis det er for lavt) til tryghedsgivende og skønt niveau).
De to forskellige typer af lys, frygtens/angstens lys, og selvkærligheden og Selvets lys, eksisterer på hver sin side/ende, af samme vægtbalance stang. Så når man har fået helet sit selvværd, og kan være og stråle i verden som man er, så kan man aldrig frygte eller få angst (eller - angst igen).
I forhold til Angst, oplever jeg jævnligt, at få en klient, der har gået hos en eller to forskellige psykologer, men ikke rigtig har oplevet, at det har hjulpet, udover nogle krykker eller redskaber til at håndtere angsten.
De fleste psykologer arbejder idag hovedsageligt med Kognitiv terapi. Men jeg må sige, at mit synspunkt er, at det ikke er det bedste for Angst eller Depression eller f.eks. Spisestyring, og egentlig heller ikke for Stress (i mine øjne). Men der er dog så mange forskellige overlapninger (ting der er lidt ens) indenfor metoder, at jeg af den grund ikke helt kan sige, at kognitiv psykoterapi ikke kan være noget godt. Men jeg holder dog på mit synspunkt, at jeg ikke er så begejstret for Kognitiv terapi. Den er lidt for smal for mennesker synes jeg. Og den handler lidt for lidt om, faktisk at komme af med den psykiske gene. Men igen, det vigtigste er nok, at jeg giver mig ret til mit synspunkt, så jeg ikke bare flyder ud, det har aldrig været mig (bare at flyde med).
Læs mere om hvordan man kommer af med angst
her - Klik her.
Anorexi og spiseforstyrrelse. - Klik her.
Samtaler kan også handle om, støtte til bryde mønstre, eller afhængighed. Eller ønske om at tale om eget liv, for at få forståelse, og ønske om støtte til, at komme ind på en mere lys og givende vej.
Problemer med at møde en kæreste.
Psykoterapeutisk coaching.
Jeg tilbyder også psykoterapeutisk coaching, til dig der kunne bruge samtale om, og hjælp til, at komme igang med det du gerne vil