​

Om Angst og  helende behandling af Angst

​

Først fortsat kort fra forsiden, om sammenligningen med Kognitiv terapi - at man nærmest ikke taler om årsagen, idet man i Kognitiv terapi ikke beskæftiger sig med fortiden, eller følelsens indre væsen (det forståelige). Det vigtigste jeg udtrykker her, er at Angst ikke er en kronisk gene (men psykodynamisk et meget forståeligt symptom). Og ikke en ofte nærmest kronisk gene, sådan som mange psykologer udtrykker det.

​

Først kort fra forsiden, fra link omkring naturlig Psykodynamisk terapi/samtale:

 * Det jeg beskriver som noget rigtig godt, for heling af f.eks. Angst, utryghed, dybere sårbart selvværd, Spisestyring m.m. - er en type af det man kalder Psykodynamiske terapi (som man kan sige, at Freud opdagede/tænkte sig til/og i praksis. Det er en naturlig, klog og nærmest logisk måde. Der giver nærvær, forståelse og selvkærlighed, og derved heler Angsten, traumet, og også giver noget rigtig godt til selvkærligheden. Googler man det, kan man læse, at det nok er det mest helende og givende for f.eks. Angst, og traumer, men også for f.eks. paranoid skizofreni, (idet dette ofte skyldes en indre og stærk forkerthedsfølelse). Men at den ikke bruges så meget i psykiatrien, idet den kræver samtaleforløb, og det er der oftest ikke resurser til. Ligeledes som den langt oftest heller ikke bruges hos psykologer og i Kognitiv terapi, da man i den måde ikke beskæftiger sig med fortiden eller årsag (men mere støtter klienten til, at tænke anderledes og håndtere f.eks. angsten bedre, når den kommer). Måden er effektiv, helende og naturlig (at tale om årsager og tæt på følelsen). Men dette i værdifuld sammenhæng med den farvefulde og anerkendende samtale, idet det at få et mere trygt og godt selvværd, er mere end halvdelen af det der opløser/heler angst. Men også næsten altid bør være, og er en værdifuld del af givende psykoterapi og samtale.

​

Om Angst / behandling af Angst:

​

​Oftest er årsagen til Angst en indre frygt for, at blive set som forkert, og/eller være meget usikker, iforhold til om man er god nok, i de andres vurdering. Og så det, ikke at kunne være disse, eller lignende sårbare og usikre følelser, i verden og udtrykke dem. Så de ligesom kun fylder meget indeni, mens noget andet vises udad til.

Så angsten kan man sige, er både den stærke indre frygt/skræk, og dertil det, at skrækken, følelserne, angsten og erfaringerne ikke kan udtrykkes ud.

Det at frygten, angsten og erfaringerne ikke kan udtrykkes ud, kan egentlig godt forstås (det er svært at udtrykke, f.eks. overfor en kollega eller skolekammerat, f.eks. at jeg ikke er sikker på, om jeg er værdifuld nok, til at have lov til, at være her i undervisningslokalet, eller gå over torvet med de mange mennesker). Derfor er der ikke rigtig noget forkert i, at man ikke præcist udtrykker de ting, overfor kollegaer eller skolekammerater. Og helingen går derfor heller ikke den vej, at man skal udtrykke så sårbare ting overfor f.eks. skolekammerater eller kollegaer (men i samtalerne med terapeuten lærer man dog, lidt automatisk, at udtrykke mere, mærke sine følelser, og være mere den man er).

Men i stedet sker 60-65% af helingen, ved at fortælle om sårbarheden, angstfølelsen, f.eks. forkert-hedsfølelsen, årsagerne, om erfaringer og om sig selv, til en terapeut. Og ved at gøre noget godt for selvværdet, og få god hjælp af terapeuten, til et trygt og givende selvværd. Hvordan det gøres på god måde, står der noget om, bl.a. på forsiden og længere nede.

​

Det som heler resten af Angsten, er at komme til at forstå (i en indre nærværende og bevidst øvelse, ikke hypnose), hvad der mere præcist har skabt angsten. Og det dér, at være helt tæt på den, og der mærke og opleve, både dens ubehagelighed (der dog der er en del mindre end i det ydre/i verden), være ved den, og at den der kan forstås, hvad har givet angsten, eller utrygheden. Forståelsen løsner og heler. Og også det, at mærke, at 'den ikke er så farlig', men at man faktisk er større og stærkere end den ubehagelige følelse, medvirker til at den opløses.  Og dér også kunne favne sig selv, og mærke og sige, at man faktisk holder rigtig meget af sig selv, som man er, og også dér høre fra terapeuten, at angst årsagen og funktionen kan forstås, og også der høre fra terapeuten, at det er godt, at man er der, i nærværet, og fra terapeuten høre, at klienten er helt okay og meget værdifuld som han/hun er. De ting og det nærvær, er en naturlig, meningsfuld og rar måde, og har altid været den bedste måde for Angst, og utryghed, men også for traumer, og ofte også for årsager og medårsager for Spise-styring, depression og dybere sorg.

Det er på ingen måde, en tung måde. Men en let form af Psykodynamisk terapi. Og de fleste klienter forventer faktisk noget sådan noget. Idet en del udtrykker, at de ikke har fået så meget ud af, hos en psykolog, alene at tale om situationer, og få opgaver med hjem, med at tænke aner-ledes, og f.eks. motionere mere lign.  

​

Oftest skal man lave (og hjælpes og guides til) sådanne øvelser en 1-3 gange. Og så er de gode, positive, rummende, farverige, spændende og anerkendende samtaler vigtige.​

 

​

Selvkærlighed og selvværdet er det vigtigste i livet. Sokrates talte om det (for 2450 år siden, og sagde, at man kan have en god ånd i sig, som giver en god følelse og mere glæde, og giver en følelse af, at man er her, i by og i naturen, ligeværdigt med alt andet der er her). Seneca (underviser af bl.a. to romerske kejsere) skrev meget om det, og skrev, at det vigtigste er, at få kærlighed til sig selv og være rigtig meget den man selv er. Freud skrev om det, og et sted i nogle spirituelle skrifter står der, i skal elske jer selv, sådan som jeg elsker jer (for så får i det godt og bliver gode overfor andre).

Det der hjælper godt på selvværdet, er at tale om sig selv, og blive hørt og set som man er. At for-tælle om det der måske har manglet i barndommen, eller om mobning eller lign. Men specielt hjælper det, at fortælle om ens interesser, ens smag, ens synspunkter, og om det man kan lide og giver en glæde. Og opleve interesse for en, for ens interesser, værdier og oplevelser, fra terapeu-ten, og flot anerkendelse for de ting der er en, ens interesser og værdier, og det kan endda være ens øjne eller nye frisyre. Derved trækkes de værdier man er op, til første sal, og til flot sted hvor de hører hjemme.. Og derved styrkes følelsen af ens identiet, og man kan sige, at man genformer identitetens flotte vase, dens farver og indhold, og det bliver nu meget lettere, at elske sig selv som man er.

Nærmest alle synes det er meget værdifuldt og spændende, og noget der virkelig gør noget for, at de får det meget bedre. Også de inspirerende ord eller ideer terapeuten kommer med.  

​

​

​Kognitiv terapi (som næsten er det eneste danske psykologer i dag tilbyder), rummer ikke særlig meget af ovenstående. Selvom psykoterapi/samtaleterapi nærmest naturligt og logisk bør rumme det. Og det er nok med til, at en del bliver lidt skuffede over Kognitiv terapi, og at Kognitiv terapis tal for heling af angst, faktisk ikke er særlig gode. 

Kort udtrykt så siger tallene for Kognitiv terapi, at ca. 2-3 kommer (efter et normalt antal samtaler) helt af med angst. 3-4 for halveret angsten og får redskaber til, at håndtere angsten lidt bedre når den kommer. Og 3-4 får udtrykker, at de ikke rigtig fik noget ud af det, at det ikke rigtig hjalp på angsten.

Dertil siger mange, at de ikke rigtig synes, der blev hørt eller talt om dem, eller at det f.eks. ikke gav så meget til selvfølelsen.

Grundet ovenstående, er de/og sundhedsstyrelsen begyndt at beskrive angst, som en rigtig ofte kronisk lidelse. Dette er ikke rigtigt, og det er også synd at sige, for det er rigtig ubehageligt, at have angst og være styret af angst.

Jeg oplever, at jeg nærmest hjælper alle af med angst (efter et normalt antal samtaler, samme antal som Kognitiv terapi). Og den sidste 1-2 ud af 10, kan lige komme f.eks. 2 x 2 samtaler mere, over et par måneder, for at komme helt af med angsten (ikke at man skal være perfekt, eller det skal være forbudt, at få lidt angst. Men det er faktisk ikke rart, modsat er det mere rart, at føle sig tryg og okay og værdifuld som man er). 

​

​

​Af angsttyper findes der disse:

​

• Panikangst.
• Fobier.
• Neurotisk angst/generaliseret angst (mest normale).
• PTSD (post traumatic stress disorder), angstdelen af dette.
• Dødsangst (dødsangst skyldes oftest en af tre grunde: enten fordi der ikke bygget gulv i selvværdet (man kan ubevidst blive bange for at falde igennem/forsvinde). Eller det kan skyldes et psykisk/eksistentielt dilemma (f.eks. at have angst fordi man ubevidst/delvist ubevidst er bange for, ikke at komme til at føle, at man hører til, før man engang dør). Eller det kan skyldes en mere udtalt angst for at dø, skulle væk, men oftest fordi man sidder fast, i en indre uløst sårbarhed eller problematik.
• Sygdomsangst, er oftest en forskydning af angsten, som lidt dybere handler om en af ovennævnte årsager til dødsangst. Men den forskyder sig så til sygdomsangst istedet.

​

​Man siger om Angstfølelsen, at det er tæt på, at være noget af den mest ubehagelige følelse man kan opleve.

Følelsen giver oftest kraftig hjertebanken, måske ubehagelige følelser ud i armene, svedige hænder, ubehagelig følelse i kroppen og i sindet, og et akut behov for at trække sig tilbage.​

​

​

Hvis du generes af Angst, er du velkommen til at skrive, eller ringe, og jeg vil gerne høre lidt mere i samtale. Og så kan vi i go og positiv samtale gøre noget godt ved det, og kaffe eller te.

​

​

​

Hav en rigtig go dag, 

​

VH, Thomas R. Juul Andersen.